Konsultation
Som patient i vores praksis kan du frit vælge mellem alle læger. Hvis det er et akut problem, vil du typisk få en tid hos den af os, som har bedst tid.Der er afsat 15 min. til en normal konsultation. Derudover har vi hver dag reserveret tider beregnet til akut opstået sygdom. Har du fået en aftale om akut konsultation, skal du regne med, at der kun er afsat 5 min.Husk at melde afbud tidligst muligt, hvis aftaler ikke kan overholdes. Tiden kan så anvendes til andre
OBS: Det er ikke muligt at få taget blodprøver efter kl 14.30.
Telefonkonsultation med læge
Telefonkonsultationstiden bedes anvendt ved akut opstået sygdom samt anmodning om hjemmebesøg. Desuden kan der gives svar på specielle prøver og undersøgelser.
Tidsbestilling og receptfornyelse
Bestil tider og forny medicin via hjemmesiden. Evt. ved telefonisk kontakt til klinikken på hverdage mellem 08.00 - 09.30 og 10.00 - 12.00.
Vedrørende receptfornyelse af vanedannende medicin se her:
Akut Linie
Benyttes ved alvorlig akut sygdom
Er der kø på vores telefon kan man trykke "1" og blive omstillet direkte.
Lægevagten
Ved akut opstået sygdom eller forværring af bestående sygdom efter kl. 16.00 kan du kontakte lægevagten på telefon 70 11 31 31. Den vagthavende læge kan:
- telefonisk rådgive og eventuelt behandle dig
- beslutte, at du skal komme i lægevagtskonsultationen til nærmere vurdering
- foranledige et sygebesøg, hvis sygdommen forhindrer almindelig transport
Her kan du læse om fornuftig brug af lægevagten
Lægevagtens Konsultationssted: Aarhus Universitetshospital, Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 161, Indgang J3, 8200 Aarhus N.
Lægerne sidder ved telefonen:
Anna Visby Lunde træffes tirsdag.
Claus Risegaard Sohrt træffes mandag
Morten Bundgaard Villadsen træffes fredag.
Maria Storm træffes onsdag.
Anne Roed Petersen træffes torsdag.
Hver onsdag lukker vi klinikken fra kl. 13.00 til 15.00. Denne tid skal bruges til at undervise vores personale, holde møder o.l.